Standeren er sat 27. marts 2021

Sæson 105 er i gang - og JUHUU på trods af alle mulige forbehold, kan vi nu komme på vandet. Og mellem byger og blæst var den ny stander så flot mod den blå himmel.

Da vi ikke endnu har haft mulighed for at afholde generalforsamling skulle årets kammerat først udnævnes. Det blev i år Benthe Myhlendorph - og pokalen blev overrakt uden knus, men med albueknus. Derefter kunne Benthe hejse standeren, formand Dorthe kunne udråbe et leve for klubben og de ca, 10 fremmødte kunne med afstand skåle for den kommende sæson. Der er lagt en video på Facebook med standerhejsningen.

Vi må gå på vandet. Vi må stadig ikke bruge faciliteterne indendørs så mød op omklædt. I bådhallen må I hente grej og bruge toilettet.
Udendørs må vi nu være op til 50 ved en idrætsaktivitet. Øl- og kaffedrikning før og efter aktiviteten må foregå i grupper udendørs på maksimalt 10 personer.
Husk sprit, afstand og mundbind. Og afvaskning af både og materiel hver gang, det er brugt, som i sidste sæson.
 

270321 kammerat1

270321 kammerat2

270321 stander1