Kilometerlotteri 2020

I Assens Roklub vil vi gerne yde en beskeden støtte til det lokale handelsliv i denne krisetid.
Derfor vil vi gerne igangsætte vores traditionelle kilometerlotteri hjemme fra stuerne i år og købe gavekort i Assens´ butikker for pengene.
Måden det fungerer på er, at du betaler til vores højtskattede lotterimester Jonas via mobile pay til telefonnummer: 22 78 69 88.
For at gøre det overskueligt for lotterimesteren bedes I skrive følgende i beskeden:
- Navn og medlemsnummer for den det gælder og antal kilometer i satser på at nå. Fx "Carsten Hedeager, medlem 1014,  200 km"
 
Har du ikke Mobile Pay kan du indbetale på klubbens konto - du skal bare huske navn, medlemsnummer og antal km. Du kan også lige sende en sms til Jonas at beløbet er indbetalt på klubbens konto og dækker et antal km. Roklubben har reg nr 6850 (fynske bank) og konto nr 1025206.
 
Og måske sidder der nogle, som tænker "hvad er kilometerlotteriet for noget?" Det vil jeg prøve at beskrive her:
Det er en tradition, som vi afholder hvert år, hvor man i begyndelsen af rosæsonen gætter/satser på, hvor mange kilometre i hele hundreder, man forventer at ro i sæsonen. For hvert hele antal hundrede kilometer kan man købe ét lod i lotteriet for 20 kr. 
Hvis man fx satser på at ro 300 km i sæsonen, betaler man således 3 x 20 kr. og får 3 lodder for 60 kr.
 
Bonuslodder:
Ved at satse inden den oprindeligt planlagte standerhejsning den 28. marts, modtager man ét ekstra lod. 
Desuden modtager man også et ekstra lod, hvis man gennemfører sin satsede distance gennem sæsonen.
Dvs. altså sige, at hvis man har satset 300 km og betalt 60 kr inden 28. marts og samtidig gennemfører den planlagte distance, så har man i alt 5 lodder ved standerstrygningen i oktober. Har man satset på 500 km, har man 7 lodder osv.
Hvis man derimod ikke gennemfører den planlagte distance, så mister man sine lodder og deltager ikke i lodtrækningen.
Det skal også nævnes, at eventuelt roede kilometre inden standerhejsning i kajak ikke tælles med. Det er kun fra standerhejsning til standerstrygning i kilometerlotteriet 
 
Der købes gavekort for alle pengene, så der er intet overskud i det, men blot ét stort fælles lotteri. Jo længere man satser og ror, jo større chance har man for at vinde præmier!